Belgierhistorier sommeren 2020

DANSK BELGISK HESTEAVL


Denne side er dedikeret til medlemmernes indsendte historier i sommeren 2020

Belgierhistorie fra Anne-Marie Rønstrup


Anne-Marie fortæller:


Min morfar hed Jes Jessen, Løgismose. Han var den første formand for Den Sammensluttede Dansk-Belgiske Hesteavl, som DBH hed den gang. Som mange andre i den periode var han optaget af importen af mastodonterne fra Belgien og samarbejdet med de belgiske opdrættere. I 1930 tager han Landskonsulent, Holger Hansen, med på en rejse til Belgien for at overvære det store hundredårs jubilæumsskue i Bruxelles. Holger Hansen har senere lavet en fantastisk rejsebeskrivelse fra deres tur. Den handler ikke kun om skuet og heste, men det er et humoristisk tidsbillede og et portræt af en af foreningens foregangsmænd. Jeg gengiver den her i meget forkortet version. Den fulde version kan læses i årsskriftet, årgang 1960.


Biltur til Belgien
skrevet af Holger Hansen


Det var i juni 1930, inden jeg endnu havde betrådt specialiseringens ensporede vej og blevet konsulent for belgisk hesteavl, at jeg kom ud på min første biltur til Belgien og samtidig min første biltur til udlandet.
Formanden for ”Belgierne” på Fyn og resten af landet, godsejer J. Jessen, Løgismose, og jeg blev enige om at rejse til Belgien for at se det såkaldte store hesteskue i Bruxelles. Jessen havde en stor Buick, den slags der var lige så tykke i væggene og solide som en jernbanevogn. Da Jessen heller aldrig havde kørt i bil til udlandet, blev vi enige om at tage turen sammen. Inden vi kom afsted, var vi vokset til to biler. I den ene Jessen og fru og jeg med kone. I den anden en stor fynsk forpagter med sin kone, en bekendt samt en af Jessens døtre.
Vi startede 1.pinsedags morgen fra Løgismose ved Hårby kl. ca. 3 til Assens for at tage færgen til Årøsund ved Haderslev. Men der var allerede så mange, der ville med den lille færge, at alt håb var ladt ude. Til sidst gjorde vi det samme som mange vælgere gjorde ved sidste valg: forlod os på staten og lod den sørge for os. Med statens store jernbanefærge kom vi over Lillebælt, og havde nu det store fastland foran os.
Grænsen blev nået med maksimalfart op ad formiddagen. Vi kom over grænsen, og nu gik det med 45 km’s hastighed i rasende fart sydpå. Godsejer Jessen var som bilist absolut venstremand -modsat i politik. Det modsatte havde utvivlsomt været mindre farligt. Og vé den højrebilist, der kom i Jessens venstrebane! Det var stærke ord, der kom fra Jessen og kløvede luften. Vi nåede omsider Hamburg. Og kom nogen Jessen på tværs i storbyens trafik, satte han sin solide tommelfinger på tudeknappen, og der blev den, til alle venstre- og højremænd, og hvem der ellers var, flygtede.
(Efter mange trængsler med bilen, benzinparfumerede madpakker og færdselsuheld når selskabet frem til Bremen, hvor de overnatter).
Næste morgen var vi friske og fortsatte vor hurtigkørsel. Gennem Holland nåede vi Antwerpen i Belgien. I den tid, vi skulle opholde os i Belgien, skulle vi bo privat i Fleurus hos forældrene til den gårdmandskone og margarinefabrikant, som Jessens datter var i huset hos. Manden i huset var alene hjemme, fruen var på forretningsrejse i Frankrig. Den lille ældre mand bød os hjertelig velkommen og serverede selv middagen, og den var god. Da vi var færdige med kaffen, ville vi gå en tur i byen. ”Vil du ikke vise os byen”? spurgte Jessen på fynsk, og vores vært gik med. Mens vi promenerede ad den lille bys hovedgade, tog Jessen sig en forsvarlig skrå. Den lille mand var straks interesseret. Hvad er det? Det er skrå, og vil du ha’ en bid med, kan du få det, sagde Jessen, og skar en ordentlig længde af med sin store foldekniv, værsgo’. Vi kunne se belgieren arbejde energisk med skråen, til han pludselig udbryder: Den var hård at få ned, men den var go’ -En til? -Nej Tak! Så gik vi hjem til champagnen.

Formålet med rejsen var, som det er sagt i indledningen, hesteskuet i Liège, ca. 100 km fra vor by. Gårdmandsfamilien, som Jessens datter var hos, var stor hesteopdrætter og havde en meget flot rød hingst, Ecu d’Or de Martinroux, der skulle til dyrskue. De håbede, den kunne tage championat. Det fik den ikke, men 1. pr. Og dagen efter var der på alle gadehjørner i Fleurus og på margarinevognene opslået store trykte plakater, hvorpå stod: Ecu d’Or de Martinroux har fået 1.pr. På dyrskuet opholdt fruen sig hele tiden inde i boksen hos hingsten og pomadiserede og friserede den, og både min kone og Jessens datter var ulykkelige over at skulle sidde hos denne hingst næsten hele dagen.
Om søndagen var der fremstilling af samlinger om formiddagen, og om eftermiddagen præsentation af alle præmierede dyr og uddeling af præmier af Kong Albert. Vi startede søndag morgen i Jessens Buick, og vejret var strålende. Jessen havde stor forstand på heste, men mekanik havde han ikke forstand på. Hvad der rørte sig i sådan en lille gearkasse, tror jeg ikke, Jessen havde meget indblik i. Han tog i hvert fald altid hårdt og beslutsomt fat om gearstangen. Det gjorde han også denne morgen. Men op ad en bakke i nærheden af Namur gearede Jessen mere og mere vildt, mens vognen kørte langsommere og langsommere. Allerede dengang var det svært at finde vågne mennesker en søndag morgen. Langt om længe lykkedes det os at finde en ”garage”, som belgierne siger, men bilen kunne ikke repareres om søndagen. Vi måtte med tog til Liége. Men formiddagstoget var allerede kørt.
Klokken 4 eftermiddag nåede vi hesteskuet i Liége og så alle hestene forlade skuet. Det var alletiders hundredårs jubilæumsskue, der var slut.


Belgierhistorie fra Niels Grøndahl


Med Uto van Leut forsatte jeg sæsonen 1994 og var klar til sæsonen 95 , da jeg i foråret 95 fik mulighed for at erhverve den hollandske tophingst Thomas van de Ruif…en imponerende hingst med masser af udstråling ogn en helt fænomenal bevægelse. Desværre var det efter at DBH havde afholdt kåringen i marts, så muligheden for at kunne præsentere ham for for de danske opdrættere var afskåret. Han måtte således bedække i Danmark på sin udenlandske kåring, men det gik også fint. På sin eneste bedækningssæson leverede han flere 1 kl. kårede hopper og den i 1 kl. kårede Mark van Koninjenburg .
Den dag i dag er jeg over bevist om at Thomas van de Ruif kunne have tilført den danske avl så meget positivt i bl.a bevægelse og sunde ben. Desværre gik det ikke sådan, idet jeg mistede ham pga tarmslyng i efteråret 95, og Uto van Leut var i mellemtiden solgt. Så igen på udkig efter en ny hingst for sæsonen 96.
I en spændende hingstehandel i det tidlige forår 1996 købte jeg 3 hingste i Holland i en handel. Ved anmeldelsen til kåringen meldte de første problemer sig . Dansk Belgisk Hesteavl var på dette tidspunkt på vej til at blive et ”diktatur i demokratiet navn ” og anmeldelsen til kåringen gav noget” røg i køkkenet.” Resultatet blev at en hingst blev kåret og 2 blev afvist.
Den brune middelstore men kompakte Costaud van der Postweg opnåede kåring i 1 kl og sølvmedalje, mens de to andre blev sat på vente liste til sæsonen 97…. Efterfølgende blev situationen afklaret og ” køkkenet blev tildels atter røgfrit ”.
Costaud van der Postweg betjente nu hopperne og blev senere solgt til familien Olsen på Wigottenborg hvor han leverede fine højt bedømte afkom.
Ved kåringen 1997 blev de 2 andre hingste , den flotte store blåskimlede Pim van Kraayenstein og den middelstore røde Harm van Vluchtenburg kåret og det blev Pim der der betjente hopperne , mens Harm blev solgt , den røde farve stod ikke i hoppeejernes gunst.
Inden kåringen 1998 havde jeg held til at købe en søn af den nok mest betydningdfulde avlshoppe i Holland. Vera van Popkensburg som havde vundet alle nationale championater og leveret flere championatshingste. .Det var en passende stor men storrammet og sværlemmet blåskimmel med en god bevægelse. Hingsten, Hugo van de Brandevoort blev kåret på fløjen hos de 4 årige og ældre hingste i 1 kl og sølvmedalje. Men inden bedækningssæsonen kom igang blev hingsten for et stor beløb solgt til udlandet og Pim van Kraayenstein forsatte med at betjene hopperne fremover.
I 2002 erhverver jeg den store blåskimlede Urbain van der Bosweg. Peter Olsen fra Wigottenborg fremviser ham flot for mig til kåringen i Fredericia og hingsten kåres i 1 KL med sølvmedalje. Pga hingstens super sædkvalitet exporteres der frostsæd til Canada. Her i Danmark bliver han en populær avlshingst og bliver bl.a fader til hoppen Frederikke som bliver årets hoppe, samt den 1 kl kårede Herkules af Søholt som bliver exporteret til Sverige.
I 2006 importerer jeg den store brune Collosse v Hoek. Ved kåringen i Fredericia bliver den kåret i 1 kl med sølvmedalje.. Desværre holdt forventninger ikke ,idet det viste sig at dens frugtbarhed var stærkt nedsat. Det blev kun til et enkelt hoppe afkom, som senere opnåede kåring i 1 kl.
Ved sæsonens slutning går hingsten tilbage til den hollandske sælger, og den bliver hermed den sidste hingst som jeg har fremstillet til kåring i Dansk Belgisk Hesteavl.
Med ham fulgte også salget af Urbain van der Bosweg, idet vi så for anden gang pga. af stigende tilgang af hopper til vore oldenborg og varmblodshingste, havde besluttet at ophøre med at have belgisk hingst på vores hingstestation. Det var med vemod at disse 2 hingste rejste fra gården, velvidende at det kunne være afslutningen på en lang og aktiv periode med de belgiske heste.
Heldigvis er interessen for den belgiske hest stadig glødende, selvom det nu er på skrivebordet at den kræver sin indsats.
Tak fordi I gad og læse med på min historie.
Niels Grøndahl

Belgierhistorie fra Helle Brix Aabern


Helle fortæller

Vores belgier historie starter i 2012, hvor vi var flyttet til Kyringe, til leje på en gård. På det tidspunkt havde vi en Fjordhest og en Haflinger.

Vi skulle finde et nyt sted at købe wrap og hø til hestene og vi blev foreslået Bent Rasmussen, der boede lidt længere oppe af vejen. På det tidspunkt have Bent hopperne Bellis Skovlund og Stella Van Gasbeek, samt Hansi af Søtofte, føl efter Stella.

Efter et par år og vi havde udvidet flokken med en Dansk Varmblod hoppe, skulle der hegn op på nye marker vi havde lejet. Vi havde lånt udlejerens gamle Volvo traktor og en vogn til at køre hegns materialer på. En af foldene lå ned til en sø og ja det endte med at traktoren sad fast. Det var første gang Simon sad i sådan en traktor, så inden han fandt spærret til baghjulene var den godt gravet ned.

Så der var ikke andet for end at ringe til Bent, så han kunne trække traktoren fri. Det lykkedes, så måtte vi jo hellere til lommerne. Bent ville dog ikke have penge, men til gengæld ville han gerne have hvis vi kunne hjælpe med at stille Bellis til om kåring, da hun på det tidspunkt var kåret i 2. kl. med 7 point. Bent mente helt sikkert hun var udviklet til det bedre, så hun skulle afsted igen.

Bellis kom til om kåring i 2014 og blev kåret i 1. kl. med 8 point, vi blev taget rigtig godt imod af alle Belgierfolkene i Gørlev. Endvidere begyndte vi at syntes godt om de blide kæmper, derfor tilbød Helle at ville tilride Bents heste.

Det startede med tilridning af hoppen Stella, som vi fik et super godt bånd til. Så da hun fik det røde hingsteføl, Samson Af Søtofte, i 2015 var vi klar til at købe ham. Vi hjalp med at udstille dem på Roskilde Dyrskue, hvor de fik 23 point og Ærespræmie. Her dukkede Keld Jonstrup op og ville købe Samson til avlshingst. Det syntes vi lød super spændende fremfor vi blot ville kastrere ham, så han blev solgt til Nordjylland.

Vi fik lov til at købe vores egen landejendom i udkanten af Jyderup, så vi flyttede desværre lidt længere væk fra Bent, men kom stadig forbi for at nusse om hans heste. Især når der var en foling nært forestående. Det er stadig nogle af de bedste oplevelser man kan få, når man hjælper et føl til verdenen.

Året efter folede Stella et brunt hoppeføl, Stine af Søtofte. Vi overvejede at købe Stine men var ikke helt sikker. En af de første gange Stella og Stine kom ud på fold, satte vi os ned på folden. Kort efter kom Stine, lagde sig i Simons skød; ja så er man sikker på det skal være den. Kort efter vi købte hende blev vi tilbudt at købe Samson Fra Keld, hvilket vi takkede ja til, da vi havde været med til hele hans fødsel, så han betød en del for os.

Vi tænkte så at det ville være sjovt at prøve at stille Samson til hingstekåring, så det blev han i Randers i 2018 og kåret i 1.kl. med 8 point. I 2018 var Helles debut på showholdet med Stella van Gasbeek, en god test til at se om tilridningen nu også var god nok.

Helsøster Stine blev kåret i 2019, 1. kl. 9 point. Blev ifolet med Skelmosegaards Hingst, Tom Van De Kannelust. Så vi har nu også fået vores første hingsteføl, Svenne af Bjergkroggaard, her på gården.

I 2019 blev vi også ejer af belgierhoppen, Trine. På daværende tidspunkt 11 år fra Karrebæksminde. Helt rå, stak af når man prøvede at gå med hende, kunne ikke løfte ben mv.

En masse træning, og hun kunne få alm. Smed her i 2020. Hun er lige blevet hjemmekåret pga. aflyst Gørlev skue, i 1. kl. 9 point. Så vi er stolte over arbejdet, har båret frugt.

Fik hende bedækket med vores hingst, Samson, så det bliver rigtig spændende hvad der kommer ud af det til næste år.

Vi ser frem til mange flere gode stunder med belgierfolkene.

Belgierhistorie fra Kurt Andersen



Kurt  fortæller:

Året 1991 var for mig lidt et skelsættende år. Det var året hvor jeg blev formand for Øst Dansk Belgisk Hesteavl og derved fik en masse nye bekendte vest for Storebælt.

En af dem var H. P. Christoffersen fra Kristiansminde, som hen på efteråret kontaktede mig og fortalte at han havde nogle hingsteføl til salg og syntes jeg skulle komme over og se om ikke det var noget for mig.

På daværende tidspunkt kendte jeg ikke så meget til H. P. Christoffersen, men jeg vidste at han havde nogle stærke hoppestammer. Jeg har altid ment og gør det stadig; med en god afstamning går det aldrig helt galt. Jeg kontaktede derfor min gode ven Arne Høgh Hansen, om han ikke ville med.

Da vi kom til Kristiansminde blev vi først vist en brun og en blåskimmel, men da vi ikke syntes det var noget ville vi gerne se den sidste. Det var Borneo K som havde Bella K som moder. Bella K var ud af H. P. Christoffersens B-stamme som jeg mener, kan føres helt tilbage til hans fars tid. Faderen til Borneo K var avlsmatadoren Mister K, som var efter H. P. Christoffersen M-stamme. Derfor kom Borneo K med hjem og det har jeg aldrig fortrudt.

Borneo K var utrolig nem at arbejde med, og i 1994 stillede jeg ham til kåring på Vilhelmsborg, hvor han blev fløjhingst. Borneo K var kun en middelstor hingst 160-172 237-29,5. Alligevel var Borneo K fløjhingst i Roskilde i årene 1993, 1994, 1995 og 1996.

Borneo K var meget frugtbar og har 40stk afkom registreret i stambogen, hvoraf der er fire kårede hingste; Dolfus af Saras Hus, Farmens Tyson, Jarl af Spåbæk og Casper af Spåbæk. Derudover har han 15stk kårede hopper, alle i første kl., hvoraf to har opnået at blive skuets bedste følhoppe i Roskilde i 2003; Jacqueline af Vollerupgård, ejet og udstillet af Dorthe Egekjær. Derudover var Dorthe Egekjær første modtager af Henning Rasmussen legats ærespræmie. I 2011 blev Mientje af Nygård også skuets bedste følhoppe.

Men den største oplevelse med Borneo K, havde jeg den 21. oktober 2000, hvor over 100 besøgende fra hele landet var mødt for at overvære afkomssamlingen efter Borneo K. Afkomssamlingen blev bedømt med 1. klasse, 1.grad og 23 point. – Det var en dag man aldrig glemmer.

I 2002 havde jeg fået en ny hingst, men den historie kan I få en anden gang. Og da det så viste sig, at Børge Christensen i Sørvad gerne ville købe Borneo K, og jeg viste at han ville få det godt der, endte han sine dage hos Børge Christensen.

I efteråret 1998 blev jeg kontaktet af Hans Zøllner fra Horserød, som fortalte mig at han havde et hingsteføl gående, og om ikke det var noget for mig, at arbejde med.

Det var Marcell af Horserød, hvor jeg i forvejen kendte moderen, som var Louise Kumpanis, som var efter Major Kumpanis.

Nu er Louise Kumpanis næsten en historie i sig selv. Hun var født hos Hans Zøllner i 1983, hvor hun fik 13 føl – det sidste i 2003, som var efter Lars Van De Smidse.

Ud af de 13stk afkom, blev der 5 kårede hingste; August af Horserød, Fokus Marki, Marcell af Horserød og Ludvig af Horserød. Derudover fik hun kårede 3 hopper, hvoraf den ene var Augusta, som blev Årets hoppe i ØDBH i 2003, udstillet af Arne Høgh Hansen.

I 1995 stillede Hans Zøllner samling i Roskilde, efter Louise Kumpanis' mor; Rikke og vandt kampen om skues bedste samling. I 1996 stillede Hans igen samling i Roskilde, denne gang med Louise Kumpanis som stamhoppe og vandt igen kampen om skues bedste samling. Igen i 2002 stillede Hans samling med 3stk afkom efter Louise Kumpanis, hvoraf den ene var Marcell af Horserød. Det var godt at man var i lidt bedre kondi den gang, men jeg havde Anders Høgh Hansen på den anden side, så det gik fint. Faderen til Marcell var Marco Van Basten, som i 1994 fik Sjællandspræmie i Roskilde, ejet og udstillet af Hans Erik Rosted.

Da vi nåede frem til 2001 stillede jeg BEH 1902 Marcell af Horserød til kåring, hvor han blev publikumsvinder, kåret i 1. kl.. Han burde nok have været genfremstillet, da han først var færdigudviklet som 4-5 års, ligesom jeg i dag fortryder, at jeg ikke stillede afkom efter ham.

Marcell af Horserød har fået 50stk afkom, der er optaget i stambogen, hvoraf 2 hingste er kåret; Malthe E, tillagt hos Dorthe Egekjær og Diamant Af Fløjgård. Derudover er der kåret 15 hopper, hvoraf 4 er blevet Årets Hoppe i ØDBH; Nana fra Frederik Olsen, Jasmin fra Dorthe Egekjær, Meta af Vollerupgård og som den sidste Mocca af Vollerupgård, med 10 point. Derudover var der også lige Maren af Vollerupgård, som i 2008 fik 24 point i Roskilde som tre års, udstillet af Villy Nilsen.

Desværre blev Marcell nok også min sidste hingst, selvom jeg ikke syntes at der er noget som at have en god hingst gående.

Men det er da med en vis stolthed, at mine tre hingste har fået 111stk afkom registreret i stambogen, og at jeg hver dag kan se på et tipoldebarn, efter BE12183 Mientje Van Het Hoog.

 Belgierhistorie  fra Lene Damtoft. 


Lene fortæller:


Jeg vil gerne fortælle om mit møde og historie om den Belgiske hest.

Jeg flyttede på landet til Høng vinter 2004 i et nedlagt husmandssted med 5,2 ha jord. En smuk vinterdag med sne kørte vi en tur til Reersø.

Her mødte vi det flotte syn af mange tunge heste med hovskæg der gik på engen ned til vandet – virkelig idyllisk. Jeg sagde, at hvis vi nogen sinde skulle have hest, så skulle det være sådan en, for jeg havde i mit bybillede i KbH set Carlsbergs ølvogne kørte med tunge heste med hovskæg (ved godt i dag at det er Jyder ) Næste gang vi tog ud for at nyde hestene, foreslog jeg at vi fik en snak med ejeren og som sagt så gjort. Det resulterede i 2 brunskimlede hingsteføl fra Arne og Kirsten Høgh Hansen Fløjgården, til levering efter sommeren, hvor foldene først kunne laves efter høst. Vallentinus kaldte vi Thor og Albinus kaldte vi Balder.

Jeg havde ingen kendskab, erfaring eller ejet en hest før nu, men det havde Michael heldigvis, så jeg tænkte, at man vel vokser med opgaven som hesten selv vokser sig stor. Så der var mange ting at sætte sig ind i med foder, korrekt opstaldning (der blev lavet ny stald med korrekte mål), folde og ikke mindst socialisering af føllene. Alt var nyt for mig men også spændende.

Sommeren 2005 blev vi enige om at det tog alt for laaang tid, før vi kunne bruge plagene til noget rigtigt, og da vi gerne ville i gang med ridning mm købte vi 2 brune hopper fra Jørgen Vindcent i Farendløse.

Rita kaldte vi Frigg og Bartoline (vores alt for lille pony Belgier på 150 cm) kaldte vi Sif. Sommeren 2007 fik Sif et brunt hoppeføl, vores første føl: Liv af Damtoftgård, far: Euforie van Sluishoek.

Nu var vi i gang.

Vi blev meldt ind i ØDBH og Bromme køreforening og fik derfor hurtigt hestevenner i området, nogen endda med Belgier. Vi deltog med hestene ved Gørlev heste- og kræmmermarked, lærte flere venner at kende med tunge heste (Jyde folkene) og fik hurtigt gang i en masse sjove oplevelser.

Det er gennem årene blevet til shows på Roskilde dyrskue, optog og shows i Gørlev, pløjestævner rundt på Sjælland, køreture i skov og på vej, dressur, forhindrings- og maraton kørsel med 1 og 2 spand hest og sommerferie i hestevogn: Møn rundt, hvor vi var 7 equipager afsted sammen. Ture i bil med vores belgier venner til Holland og Belgien for at hilse på avlere og se kåring af Belgiere er det også blevet til.

I 2012 blev Sif aflivet og ind i stalden kom brune Fie af Farendløse. Dette forår 2020 har Fie fået et brunt hingsteføl Viggo af Damtoft og Fie er igen ifolet med hingsten Tom van de Kannelust.

I dag har jeg kun Fie og Viggo tilbage og glæder mig til endnu et føl til maj 2021.

Det er blevet til rigtig mange store oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. Venskaberne fra Danmark, USA, Holland og Belgien holder heldigvis endnu.

Jeg har ikke været den store avler eller rytter, men kærligheden og interessen for Belgier hesten, er der ingen der kan tage fra mig.

De fleste billeder er taget af min ven Alan Waring.

Hilsen Lene Damtoft.

Belgierhistorie fra Kim Christiansen


Kim fortæller:


Orana er kommet ind i min verden, den 12/04-2020 hvorefter jeg ikke kunne får den ud af mine tanker, ikke så køn med sit islænderudtryk, men med stor interesse for at komme og blive nusset, efter en rigtig god snak med Berit & Poul Erik Damsbjerg, var jeg ikke sikker på at jeg kunne klare opgaven, så valgte at takke nej til at købe Orana den 13/04-2020 men efter at have prøvet at sove på det er det ikke lykkes at slippe Orana i mine tanker, så den 15/04-2020 blev tanken om at hun skulle være min så stærk at jeg ikke kunne lade være med at høre om de havde solgt den.

Til mit held var hun stadig til salg og der kom hurtigt en aftale på plads om at jeg kunne komme, resten af formiddagen og hele eftermiddagen, var uhyre lang, men ikke så lang som køreturen der op, hvor den ene tanke efter den anden om det var det jeg ville, og om jeg kunne (vil trods alt få ca. samme vægt som vores campingvogn) men ikke fylde mere en seng, og kan den sammen med Fruens Flodhest og Shitlænder.

Prisen blev forhandlet, der blev skrevet papir og der blev givet fod på aftalen.

Nu er det kun at vente til at det bliver lørdag hvor hun kommer på vores matrikel,

Så der er lige en striglebom der skal forstærkes og noget jord der skal rettes af, så det bliver ikke til sofa og kaffe om aftenen, og der er en ridebane der skal rives og hegn der skal kontrolleres.

Boks der skal tømmes og vægge der skal forstærkes.

Samt en masse maskiner der skal flyttes ned bag urtehaven, så de ikke kan komme til skade på dem, lige nu sidder jeg med håbet om jeg ikke er blevet smitte med Corvi 19 efter som jeg er snotte og hoster, (en af fordelene ved søvnapnø altid lidt snotte eller tør hals) så der skal tages tilløb for at komme i gang med dagens opgaver ( når ja teste var ikke positiv ) 😉

Vente Vente Vente Vente    også Vente arrrrrr tiden er frygtelig lang

Nu her den 7/9-2020 er jeg ikke i tvivl om at det var den helt rigtige, jeg har i hele min tid som ejer af Orana haft voldsomt travlt på jobbet, eftersom vi lever en masse føler til medicin industrien, samt ombygning af huset, er det kun blevet til en lille smule træning, og en masse nusseri.

 

Når ja så har jeg bestilt et hoppe føl naturligvis også fra Damsbjerg under gril aftenen hos Bent, hvis den helt rigtige er der. Så skal jeg bare fortælle det til fruen.

Ugens belgierhistorie fra Niels Grøndah


Niels fortæller:

“Gammel kærlighed ruster ikke “ skrev jeg sidste gang. Efter 6 år uden belgierhingst her på stationen begyndte belgieravlen igen at finde fodslag i den positive retning og jeg var synes at det kunne være dejligt med en ny hingst i stalden. Efter en del research rundt i landet landede jeg på den daværende formand Peder Østergård i Søvind.

Her stod der brun unghingst som P.Ø. havde erhvervet fra Leo Andersens dødsbo. Hingsten var oprindelig fynbo, født hos Jørgen Jørgensen i Jordløse men solgt til jylland som føl. Faderen var den lille kompakte Peter Luron og den brune indførte Dary d`Impde som morfar og og en moderlinje hvor alle led var kåret i 1 kl A. Luron af Kjærsgård som unghingsten havde fået som navn, var endnu ikke færdigudviklet, men rammerne var der så det var kun et spørgsmål ok fodring og pleje.

Efter at P.Ø og jeg havde fået handlet færdig blev aftalen at hingsten ikke skulle flyttes og have foderskift, inden den havde været fremstillet til kåring i Marts 1986.

Kåringsdagen oprandt og Peter Luron fik sit gennembrud som avlshingst med 3 fremstillede sønner som besatte 1 st 2 og 3 pladsen ved denne kåring i Vela hallerne i Vejle

Luron af Kjærsgård besatte fløjpladsen og løb af med titlen som publikumsfavorit. En go begyndelse for en avlshingst.

Luron af Kjærsgård flyttede ind på Hingstestationen og blev hurtig en eftertragtet partner for belgierhopperne i Jylland samtidig med at han de næste par år høstede flere ærespræmier på de forskellige større skuer.

Luron avlede særdeles godt og blev far til bl.a fløjhingsten Duko af Skovvang som vandt den eftertragtede Sjællandspræmie hjem til sin ejer Kurt Andersen, hvor han blev en populær avlshingst på Sjælland. Desuden leverede Luron af Kjærsgård flere højtbedømte døtre... Bl.a Citt af Albæk som blev stamhoppe hos Anders Høgh Hansen.

Da de første døtre efter Luron blev 3 år var det tiden at finde en afløser , dog var det svært at skulle sige farvel til Luron som havde givet mange dejlige oplevelser , så jeg besluttede at se tiden an.

På en tur til Holland for at købe en fuldblodshingst blev jeg gjort opmærksom på at der var en stor blåskimlet belgierhingst til salg.. Den blev hurtigt besigtiget og inden længe var både fuldblodshingsten og belgierhingsten på vej til Nordjylland.

Det var den store blåskimlede Hardi van de Veulenhoeve, hvis far fader Hardi van de Rooker var en af de mest eftertragtede hingste Belgien på dette tidspunkt. og i 1990 blev det således det år Luron og Hardi der skulle konkurrere om hoppernes gunst. Hardi kunne i kraft af sit flotte blåskimlede skind begejstre hoppeejerne.

Med 2 belgierhingste i stalden var vi nok lidt overbemandet, og på et tidspunkt forespurgte Ole Hansen fra Fyn , som på dette tidspunkt havde en af landet største besætninger af belgiske heste om muligheden for at købe Luron.. Det blev vi enige om, og Luron rejste tilbage til Fyn hvor han var født.

Hardi van de Veulenhoeve var nu alene om at betjene hopperne og han var 1990 –91-92 en af landets mest benyttede belgierhingste og blev bl.a. far til den rødskimlede Monik som blev stamhoppe hos Charles Madsen ( læs historien fra Pernille Lauritsen d 14-4. ).

Gennem mit netværk i Belgien, Holland og Tyskland havde jeg forbindelser til mange avlere og hingsteholdere og i 1993 blev jeg tilbudt en belgisk født hingst som stod i Tyskland. Ejeren af hingsten ønskede pga sygdom at sælge hingsten.

Hingsten var Uto van Leut, som var en passende stor hingst med et meget flot udtryk , stærke og kraftige hove og et rent og tørt fundament. Noget som vi ofte havde savnet hos vore belgiske heste i Danmark . Hingsten blev købt til Danmark og fremstillet til kåringen på Vilhelmsborg..Desværre gik der i mine øjne og store skuffelse lidt politik i kåringen, da 1993 var det første år at dommerne skulle benytte talskalaen til at bedømme hingstene efter og med tallene 10-77-88-77-88 – blev det af uforståelige grunde til at hingsten blev kåret i ll Kl. samt bronzemedalje... dvs at det var en sølvmedalje det havde fået en gang brun lak. Så fik man prøvet det !!. Hvad kåringkommisionen ikke havde set kunne hoppejerne se, og Uto van Leut blev i 1993 Danmarks mest benyttede belgierhingst . Han blev fader til flere 1 kl hopper.

Fortsættelse følger.

Ugens belgierhistorie kommer fra Kurt Andersen. 

Kurt fortæller


Jeg tror der er et gammelt ordsprog der siger: "Hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer".

Jeg er født på en gård hvor alt markarbejde stort set forgik med heste. Jeg mener at der dengang var 5 spand belgier heste og jeg husker tydeligt at det bare var om at være i stalden når det var fyraften og hestene skulle rides på engen, for så fik jeg altid en at ride på.

Da min far var hestemand og meget efterspurgt mønstre ved dyrskuer m.m. omend det var i Slagelse eller på Bellahøj, så fik jeg altid lov at tage med. Så min interesse for heste og dyrskuer har jeg ikke fra fremmede.

I 1970 købte jeg Vollerupgård, og noget af det første jeg købte var en hest, dog ikke en belgier. Her blev der næsten hvert år avlet føl, så jeg kunne give min far noget af den glæde tilbage, han have givet mig. Men i 1985 fik jeg en god ven der har hjulpet lige siden, hun hedder Dorthe Egekjær, hvor der kom gang i DV avlen. Sammen med Dorthe, kom avlen af belgierhestene og jeg med avlen af Knabstruppere og så skulle vi ellers afsted på dyrskue hvor vi klarede os godt.

I 1988 skete det endelig, at jeg fik 3 belgierheste, som jeg fik i bytte for en traktor jeg havde fået i overskud. Herefter tog Dorthe og jeg til åbent hus hos Arne Hansen på Fløjgården, hvor vi fik en meget hjertelig modtagelse. Arne mente at jeg skulle komme til ham for at få bedækket hoppe ved BEH1796 Chackleton af Grotkær, som i 1989 fik Sjællandspræmie. Dette blev også starten på et venskab jeg siden har sat stor pris på.

I 1990 kom så det første belgierføl, samme nat havde Dorthe en DV der folede, hvor det dog kun var føllet der overlevede. Heldigvis tog belgierhoppen BE12029 Rosita af Stensby begge føl til sig, og afsted til Roskilde Dyrskue tog vi. På Dyrskuet var der fremmødt 11 følhopper til bedømmelse, og efter den første rundtur, sagde jeg til Dorthe "Jeg tror ikke vi kommer på fløjen." men det gjorde vi, trods vi gik sidst.

Det tog nu ikke modet fra os, så vi tog derfor hjem og købte BE12027 Belinda af Stensby. Hun blev stamhoppe til min B stamme, hvor hun fik i alt 10 føl. Hendes sidste føl fik hun i en alder af 20 år. Hun er derudover også mormor til Årets hoppe i ØDBH 2018, BE12920 Belinda11 af Vollerupgård.

I 1992 var jeg til Hingstekåring på Vilhelmsborg, hvor jeg faldt for fløjhingsten i 4 års holdet, BEH1838 Duko Skovvang, som var han født hos Jens Arne Jensen og udstillet af Gustav Larsen. Duko var efter BEH1783 Luron af Kjærsgård og BE Aci Rytterhøj med BEH1717 Duko van Schoonebeek som morfar. Dog havde Gustav nogle betingelser for handlen, men det lykkedes i sidste ende.

Inden Duko Skovvang nåede at komme hjem til mig, havde jeg været ude for et trafikuheld og var derfor kommet på krykker. Jeg havde jo heldigvis Dorthe som kunne hjælpe, så han blev tilmeldt til Roskilde Dyrskue. Det var den sidste hest Poul Sørensen flettede og da det kom til kampen om Sjællandspræmien, mønstrede Dorthe ham til sejr. Dette betød at vi blev inviteret til Landskue i Herning, som blev en tur vi sent glemmer. Her var der nemlig fest fra tidlig morgen til langt ud på natten, for Danmark havde nemlig vundet EM i fodbold.

Duko Skovvang nåede at få registreret 21 afkom inden han i 1995 blev ramt af nyreslag og måtte aflives. På det tidspunkt havde jeg fået en ny hingst, men den historie kan I få en anden dag.

I efteråret 1992, havde Hans Erik Rosted bestilt H. P. Christoffersen Dons, til at skaffe ham en importeret hoppe. Da den var kommet hjem, blev jeg inviteret med over, for at se den. Efter at vi var blevet godt beværtet inde hos Ina, skulle vi ud og se hesten.

Men da vi kom ind i stalden, stod der to hopper, en blåskimmel og en brunskimmel. Rosted var nok mest varm på den blåskimlede, og hvorvidt vi fik handlet husker jeg ikke, men inden vi kørte derfra, havde jeg købt den brunskimlede og det har jeg aldrig fortrudt!

Den brunskimlede var nemlig. BE12183 Mientje Van Het Hoog, som blev stammoder til min M stamme, som jeg stadig har i dag. Mientje var efter K2807 Udo Van Brandevoort og var ifolet med avlsmatadoren K2780 Doris Van De Bolman, som er samme hingst der er stamfader til Jens Evalds hoppestamme.

1993 fik Mientje nok det bedste hoppeføl jeg til dato har fået; Madonna af Vollerupgård. Samme år blev Mientje kåret i Gørlev med 10 point og blev Åres hoppe i ØDBH 1993. Derudover blev hun tilmeldt til Roskilde Dyrskue, hvor Dorthe mønstrede hende, hvor hun fik 24 point og indgik i kampen om skues bedste følhoppe.

Her gjorde Dorthe det igen, og jeg tror næsten Mientje og Dorthe fik fuldt hus og blev skues bedste følhoppe. Dette gentog sig også året efter, så I kan nok forstå, at jeg er glad for Dorthe og hendes mønstringsevner, som hun har gjort brug af mange gange siden. Men den historie kan I få anden dag.



Belgierhistorie fra Jens Peter Larsen


Jens Peter fortæller:


Som hoppejer af 3-4 avlshopper, burde der være en økonomisk gevinst ved at have egen hingst. Jeg havde på dette tidspunkt en hjemmetillagt 2 års hingstplag, som jeg ikke synes havde udviklet sig positivt nok.

Hen over sommeren fik jeg tilbudt at bytte med en kåret hingst. Det var Samba 2 af Veldt, den var kåret i 2 klasse, men jeg synes dog at mit hoppe materiale var for godt til en 2klasses hingst. Jeg erfarede at Niels Rasmussen havde en god 2 års og ville gerne bytte.

Det var Axell Rytterhøj, dermed mente jeg at have gjort et kup. Men på ungskuet var dommerne ikke helt enige den blev bedømt med 2 præmie. dog måtte den gerne benyttes til avl. Det viste sig senere at den til kåringen blev kåret i første klasse med ærespræmie fra Støvrings hingstedepot.

Efter nogle år var jeg nødt at skifte hingst, så jeg købte en 1 års indført plag. Det var den blåskimlede Robin Van´t Meulmanskampf. Den blev meget brugt i stort set hele landet. Den sidste hingst var den eneste hjemmeavlede Mister Blue af Brande. den nåede desværre kun at blive far til et hoppeføl som jeg glæder mig meget til at se fremover.

Det var så de sidste 40 år oplevet som hingsteholder.

På billedet nedenfor ses Mister Blue af Brande til hingstekåring i 2014 hvor han blev kåret med 8 point i helhed.

Belgierhistorie fra Jens Peter Larsen


Jens Peter fortæller:


Mit liv med de belgiske heste, startede i Jelling, hos Anton Ravn, Jellinggård. For ca. 60 år siden startede mit liv med belgier heste, jeg blev inviteret ned for at se et føl hos Anton Ravn.

Det har været utrolig interessant at følge belgierens udvikling fra den gang til nu. Den gang var de avlet efter de skulle kunne trække det helt tunge læs i skridt gang, store og brede var de dengang. Det er en helt anden type der bliver avlet efter i dag.

Jeg købte min første belgier da jeg var omkring 18 år. Den var tillagt nede ved Axel Augustinus, den blev solgt til Bornholm. Senere købte jeg en hoppe der var tillagt ved Hessel Lund Andersen, den fik 4 hingsteføl og et hoppeføl som jeg beholdte. Jeg er uddannet landmand og arbejdede på forskellige gårde og her var det en betingelse at jeg skulle kunne have mine heste med mig.

I 1978 etablerede jeg mig selv på en gård i Hedegård ved Give og her havde jeg jo plads til at have mine heste. Sammen med plagen fra hoppen efter Hessel lund Andersen købte jeg en tre års hoppe af Jørgen Jensen, Silkeborg. Dem havde jeg desværre ikke meget held med, den ene kunne ikke fole uden man var hos den, og ved den anden ville føllene ikke patte. Herefter købte jeg en hoppe fra Belgien som hvor det hele lykkedes med folinger og føl.

Fortsættelse følger.

Belgierhistorie fra Niels Grøndahl


I 1974 havde Beuth De valore fået forstærkning til at betjene hopperne af den brunskimlede Tito van´t Oievaarnest , som Johs. Weinrich havde importeret fra Belgien, efter jeg havde købt Beuth af ham. De 2 hingste bedækkede tilsammen over 100 hopper. Belgieravlen var på dette tidspunkt begyndt at skrumpe ind, så de efterfølgende år kunne Beuth selv klare hopperne og Tito blev solgt til Ø. Hornum belgiske hesteavlsforening.

 

I forsommeren 1977 bliver Beuth ramt af tarmslyng under en bedækningsrunde (dengang kørte vi rundt og betjente hopperne) og inden dagen var omme havde han forladt det liv, hvor han altid havde sejret. Nu var gode råd dyre – for hvor finder man en afløser til en tophingst ?

 

En af de hingste som kunne komme i betragtning var den brune Kasper, som havde været fløjhingst ved kåringen i Randers i 1974. H.P Christoffersen som ejede ham dengang indvilgede i at sælge ham, blot skulle vi betjene de hopper færdige, som han havde bedækket. Det var en aftale vi nemt kom over, for Kasper var meget frugtbar, og der blev ingen omløbere. Kasper var en lille men kæk og meget typefast hingst , der havde fået navnet fra sin opdrætter Kasper Sørensen, som boede på den lille halvø Gjøl i Limfjorden. Her var der drevet belgieravl i mange år og sønnerne Leif og Hardy videreførte avlen oppe I Vildmosen, hvor barnebarnet Lasse også blev en interesseret avler. Kasper var som sagt en lille hingst, men med en fremragende afstamning, Faderen var den betydelige Rysse Bombardier og moderen Mari var efter den fynske avlsmatador Domino De Limelette. Kasper blev fader til mange dejlige døtre og gav 3 kårede sønner, hvoraf specielt den brune Major Kompanis, som var indavlet på Rysse Bombardier og fløjhingst 1979, gjorde sig stærkt gældende på Sjælland.

 

Belgieravlen i Jylland ”gik stadig baglæns” og efter 3 bedækningssæsoner besluttede vi, at der ikke mere var grundlag for at holde belgierhingst her på hingstestationen, og Kasper blev i 1980 solgt til Erling Mortensen, som boede på den lille ø Hindø i Ringkøbing fjord, og hos ham endte Kasper sin dage.

 

Tiden der nu kom - uden at der stod en belgierhingst i stalden - føltes nogen gange mærkeligt og selv om vi havde travlt med de andre hingste, meldte savnet efter at have en sådan lodden bamse i stalden sig ofte.

 

”Gammel kærlighed ruster ikke”, siger et gammelt ordsprog og det gjaldt også kærligheden til den belgiske hest . Så i foråret 1986 flyttede der på ny en belgierhingst ind på hingstestationen og efter ham fulgte senere endnu flere. Den historie må i ha’ til gode til senere.


Belgierhistorie fra Niels Grøndahl:


BELGIERHINGSTEN DER ALTID STOD PÅ FLØJEN.

Som hingsteholder drømmer man altid om at have en hingst der aldrig bliver besejret, men findes den ?

Som ung og forholdsvis nyetableret hingsteholder i starten af 70’erne var der særligt en belgierhingst, som betog mig. Det var den smukke brune Espoir de Lippenhoeve søn – Beuth De Valore. Moderen var den fantastiske hoppe La Beaute efter avlsmatadorene Joubert – Hercule De Ligny.


Beuth De Valore var født 1968 og opdrættet hos den legendariske belgieravler Johannes Weinrich i Valore på Sjælland. Første gang jeg så Beuth var på Landsskuet i Herning i 1968. Her stod hans mor på fløjen med 24 point, ærespræmie og guldmedalje og blev udnævnt til skuets bedste hoppe af samtlige racer. Ved sin side havde hun et brunt hingsteføl med blis - det blev senere hingsten, som skulle opfylde mine drømme.


I 1971 blev Beuth De Valore fremstillet til kåring og blev kåret i 1 kl på fløjen. I 1972 som 4 år gentog han kunststykket. Senere samme år blev han fløjhingst på fællesskuet i Roskilde, hvor han erobrede den eftertragtede Sjællandspræmie for hingste. Senere samme år blev han tilkendt ærespræmie og Guldmedalje på Ungskuet i Herning med titlen som skuet bedste hingst af samtlige racer.


Flere fremtrædende hingsteholdere i Jylland havde forgæves forsøgt at købe dette pragteksemplar af en belgierhingst, men det var ikke lykkedes. Jeg rejste derfor til Gæstegård i Valore hvor Johannes Weinrich drev sit mønsterlandbrug. Her mødte jeg bl.a. Bette Åge (Jørgensen) som var Johannes Weirichs tro følgesvend og Leif Mundt som var fodermester på gården. Med Leif blev det også grundstenen til et lang venskab i belgieravlen. Tak for det Leif.


Jeg ankom til Gæstegård lørdag formiddag og søndag rejste jeg tilbage til Jylland, som den stolte ejer af min drømmehingst i lastbilen. Det var lykkedes. Interessen for hingsten var stor hos hoppejerne i Jylland, og der kom hopper fra hele Jylland både nord, syd, øst og vest. I 1973 blev Beuth De Valore fremstillet på Ungskuet og lokale skuer og høstede som oftest 24 point og ærespræmie.


I 1975 da Belgisk Hesteavl i Jylland kunne fejre sit 50 års jubilæumskue i Herning var der en udstilling af hingste og hopper, som var specielt udtaget af foreningen til at repræsentere den belgiske hest. Ved dette skue kunne Johannes Weinrich fejre en meget stor opdrættertriumf. Her blev 3 stk afkom - Beuth De Valore, Brilliant De Valore og hoppen Dorthe, alle efter hans guldmedalje hoppe La Beaute respektive fløjvindere af deres hold.


I 1977 kunne jeg stille en afkomstsamling efter Beuth de Valore, hvor han opnåede 1 kl. 1 gr 23 point. Senere blev Brilliant De Valore også tilkendt 1 kl.1 gr 23 point for sit afkom. Hoppen Dorthe var blevet mor til den betydelige røde Sultan af Dondelund som i 1977 leverede den store betydelige fløjhingst Baccus af Kjærsgård . Sultan var også morfar til Haralds Kjærs berømte skovhingst Espoir Af Granly. Det gamle opdrætter ordsprog om, at det gode blod fornægter sig ikke - holdt stand.


Med Beuth De Valore havde jeg dejlige oplevelser og knyttede lange venskaber i belgieravlen. Desværre mistede jeg Beuth midt i bedækningsæsonen og gode råd var dyre... men den historie får I en anden gang.

Belgierhistorie fra Nadia Møller


Her er en lille historie om Klaus 😊

 

Mit liv som Belgier ejer startede tilbage i 1999. 

En dag sad jeg for sjov og kiggede i den blå avis under heste. Det var dengang den udkom i papir form og rubrikkerne var meget begrænset. Mit øje falder på en annonce med en Belgier hingst på 8 måneder som var til salg. Jeg spørger kæresten om ikke vi godt lige kunne kører op at kigge på den, da den ikke stod så langt væk. Det gjorde vi og der stod en lille forhutlet Belgier Basse ved navn Klaus, jeg var forelsket med det samme og han skulle da selvfølgelig med hjem. Og der startede mit eventyr med Klaus. Min plan var egentlig at beholde ham som hingst, men da jeg havde svært ved at finde et opstaldningssted til ham, blev han desværre kastreret som 3 års. For mit vedkommende har det aldrig sat nogen begrænsninger for os, at han var en Belgier. Tværtimod, så gav det mig mere blod på tanden, for at bevise at Belgiere er meget andet end blot en arbejdshest. Sammen har vi startet spring stævner, dressur stævner, orienteringsløb, været på flere rideferier og bare nydt hinandens selskab. Han er kendt hest i lokal området hvor han blandt andet er brugt som udstillingshest på museer, trækhest til børnene og som “transport” til konfirmationer. De senere år er vi begyndt at gå til dyrskuer, hvor han har opnået 22 og 23 point og er blevet skuets 3. Bedste vallak og vandt et år mønstringskonkurrencen sammen med hans passer. 

Selvom han er blevet en ældre herre, så giver han stadig en god tur i skoven og elsker hvis han får lov at tage en god galop. 

 

Klaus bliver 22 år den 4 juli. 

Han er opdrættet af Rasmus Laursen, Randers. 

Han har haft 1 ejer i mellem mig og opdrætter. Jeg har ejet ham siden 5 februar 1999 og jeg har aldrig fortrudt at jeg blev Belgier ejer.

 

Nu kigger jeg mig lidt om efter en “ny” Klaus, som gerne skulle kunne overtage hans plads, den dag Klaus tager til hestehimlen. For jeg skal helt klart altid have en Belgier i mit liv. 

 

Hilsen 

Nadia Møller

Belgierhistorie fra Anne Jørgensen og Mikkel Holm



Vores første belgier

 

Vi er nye indenfor belgisk hesteavl, og baggrunden for, at vi er faldet for de dejlige dyr er lidt af et tilfælde. Vores første belgier Sanne, købte vi for tre år siden og det er historien om hende vi gerne vil dele med jer.

 

Vi har begge haft heste i mange år og vi har handlet med heste. Af den grund var vi også på Vorbasse marked i 2017. Her så vi den store hoppe, Sanne på 4 år, som en hestehandler havde købt kort forinden markedet. Hvor hun kom fra dengang melder historien ikke noget om, men hun trængte til noget godt græs og lidt omsorg, men rammerne og hendes utroligt skønne sind kunne vi rigtig godt lide - så hun blev købt og kom med hjem til Tårs i Nordjylland.

 

Da vi købte hende havde vi ikke rigtig nogle planer for hende, måske skulle hun sælges videre på et tidspunkt. Men som tiden gik blev vi mere og mere glade for hende og året efter valgte vi at prøve at stille hende til kåring. Sanne har dog lidt afstamningsproblemer, idet hendes mor var uden afstamning, så hun kunne ‘kun’ opnå kåring i F2, men man skal jo starte et sted, så vi drog afsted til kåring den 29. september 2018. Vi har aldrig stillet en hest til kåring før, så det var med både spænding og nervøsitet at vi mødte op på pladsen sammen med nogle gode venner, og trods vores mange spørgsmål og uprofessionelle tilgang blev vi godt modtaget. TAK for det 😀

 

Sanne opnåede en flot kåring og en beskrivelse vi ikke havde turdet drømme om og vi vente glade næsen mod Nordjylland igen.

 

I foråret 2019 besluttede vi, at vi ville prøve at have et føl på hende. Vi valgte at bruge den ny-kårede hingst Bakkegårdens Kurt.

Det gik fint - Sanne var heldigvis helt med på vores plan, hun blev bedækket med termin den 3. maj 2020.

Så var det bare at vente!

 

Vinteren gik, Sanne blev tykkere og tykkere og vi begyndte så småt at glæde os til at møde det lille nye føl.

 

Og så endelig skete det - natten til den 8. maj folede Sanne og ud kom det skønneste lille hoppeføl, som hurtigt fik navnet Mie Øxenvad.

Alt gik helt efter bogen, Sanne klarede det hele selv og vi kunne bare se til og nyde hvordan hun tog sig af sit føl efter alle kunstens regler. Sikke en fornøjelse!

 

Det var - indtil videre - historien om vores første belgierhoppe, tak fordi I læste med.

 

Hesteavl er en langsommelig proces, men det er skønt, spændende og meget givende og det bliver med garanti ikke det sidste I belgierinteresserede hører fra os!

 

De bedste hilsner 

Mikkel Holm og Anne Jørgensen

Øxenvad

 Belgierhistorie fra Niels Grøndahl 


I år er det 30 år siden at Torben Olsen fra Wiggottenborg og jeg i 1990 tog på studietur til Holland og Belgien for at se på belgierheste.

På vejen gennem Tyskland besøgte vi også nogle af mine gode bekendte i Oldenburg og så på varmblodshingste.

I Belgien og Holland besøgte vi flere af datidens fremtrædende opdrættere og hingsteholdere blandt andet folk som van der Heyden, De Greff E`lewijt, Sjak van Olmen  og stall Wasssenhove som i sin tid solgte Oberon van Wassenhove til Danmark.  Gården Wassenhove, som var et meget traditionsrigt opdrætningsted, blev drevet af 7 ugifte søskende og det var en oplevende at komme indenfor og virkelig få skruet tiden tilbage.

Under tagudhængede var de gamle præmieringsskilte som var lavet i emallieret metal ophængt og fortalte om tidligere tider hvor man ikke fik pap og blik skilte som anerkendelse. Midt i gården var bygget et rødt murstenstårn til gårdens fjerkræ.  Ænder og gæs i stuen, høns på 1 sal og duerne på øverste etage. Det var ikke lige sådan et hønsehus som man køber i BauHaus idag.

Turen sluttede af i Holland hvor vi overværede  det store nationale championats skue I Hertogenbosch. Her var det Joe Hagris som vandt championatet med den blåskimlede Guido van Stappershof

 

Billeder  ... Torben Olsen med avlsmatadoren Udo van de Brandevoort...Niels Grøndahl med championatshingsten Guido van Stappershof .... Det solide fjerkrætårn på Wassenhoeve. 

 

Belgierhistorie fra Sanne F Hoffman


Mit liv med belgierhesten


Jeg har som barn fået lov til at følge belgierhesten hos Niels og Anette Larsen på Hasselø ved Nykøbing Falster. Her var jeg både med til dyrskuer, på hestevogn tur i sommerferien, kører studenter, sove i stalden når hopperne skulle fole (hvilke de selvfølge aldrig gjorde når vi sov der) Så ret tidligt viste jeg, at vis jeg skulle købe en hest skulle det være en belgier.

D. 1. november 2001, kom den store dag hvor jeg fik lov til at købe en belgier, en hoppe på 1,5 år ved navn Jessie efter Major af Kjærgård hos Ingemann Nielsen ved Rønnede.


Jessie havde ikke prøvet det store ved Ingemann, men en ting havde hun lært, at mennesker ville hende det godt, og den tillid har været guld at arbejde videre med.


Jessie var til Rosilde dyrskue som 2 og 3 års og opnåede 22 point begge gange.


Jessie blev en rigtig god ridehest, og opnåede placering op til LB2 indenfor dressuren.


Jessie blev i 2004 kåret med 8 i helhed.


Jessie opnåede i 2006, 23 point til Landsskue, og blev nr. 3, i konkurrencen om skuet bedste goldhoppe, fremvist under rytter.


I 2010 fik Jessie et hingste føl, Anton af Møllegaard efter Chris De Balgerhoek som blev en fin ride og kørerhest, men som vi desværre måtte slagtet i 2016 pga. sarcoider.


Vi måtte slagte Jessie i 2012, da hun ikke kunne blive drægtigt mere, og hun kom til at falde når man red på hende. Jessie var en hest der gerne skulle være i gang de fleste dage, og være nr. 1 i stalden eller blev hun en nåede sur dame, og det var også grunden til at hun skulle slagtes, så den ikke blev sur, og trist af bare at gå på marken.


I 2013 fik vi lov til at købe en hoppe af Kresten og Ingelise Madsen, den 3 året hoppe, Viola efter Bart Van De Kesseldijk.

Vi havde Viola med kåring i 2013 hvor hun blev kåret med 9 i helhed, til trods for at hun ikke ville stå stille, og var ved at løbe dommerne ned.


Viola blev i 2016 kørt til og har siden deltaget i forskellige tømmerkørsel og pløje konkurrencer.

Viola er også tilredet med holder mest af en tur i skoven, da sandkassen bare bliver for kedelig, også kan hun alle pony trickene.


Vi har deltaget i flere dyrskuer med Viola hvor hun har opnåede rigtig flotte resultater bl.a kan det fremhæves at hun i 2017 opnåede 24p. og skuet bedste hoppe til Horsens dyrskue.


I 2015 fik Viola et hoppeføl Berta af Møllegaard efter Joan Van De Kesseldjik, og i 2018 fik hun et hingstføl Calle af Møllegaard også efter Joan Van De Kesseldjik.

I 2018 havde vi Calle af Møllegaard med til føl og plagskue og her opnåede han 1. præmie. Calle er senere solgt til en ung pige på Falster, som vil bruge ham til at ride, og kører med.


Berta af Møllegaard er også blev uddannet både til ride og kørerhest, og hun har i en tidlig alle bevist at hun gerne vil være kørerhest, da hun som 3 års både fik lov til at kører med konfirmand, og gallakørsel for en student, hvilke hun gjorde uden problemer, selv om der foregik mange ting omkring hende sagde hun ikke nåede til det.

Da Berta var til kåring var det en helt speciel oplevelse, da hun var den første hest vi skulle havde kåret, som vi selv havde lagt til, og det kom til at gå over alt forventning.

Berta blev nr. 2 i brugs konkurrencen ved Jyderne, hvor hun gik med slæde, og tilmed også Årets Hoppe.

I foråret 2019 deltog Berta i tømmerkørsel konkurrence, og opnåede en 3 plads ud 12 startende.


I løbede af sommeren 2019, har både Viola og Berta fået lov til flere gange at hjælpe til på Sdr. Hygum hjemstavnsgård hvor de både har gået for selvbinder, hækkelsmaskinen, pløjet og gået med turister.


I foråret 2020 har Berta fået et hingstføl Dirch af Møllegaard efter Matto Van´t Rietenhof.


I skrivende stund er begge hoppe til hingst, også må vi se hvad fremtiden bringer.


I min familie er belgier blevet en stor del af familien, og alle mand glæder sig til når der kommer dyrskuer, og andre aktiviteter med dem.

Det er også fantastik hvor mange spændende mennesker, og oplevelser vi har fået igennem tiden, og det glæder vi os til, at opleve meget mere af når vi er på den anden side af Corrona.

Belgierhistorie fra Pernille Lauritsen


Hermed et indlæg fra os i Timring.

Jeg vil gerne skrive om en ganske særlig hest nemlig Zanto af Gellerupholm.

Han blev født i 2004, og mine forældre købte ham som vallak i 2007.

Zanto er god til rigtig mange ting.

Han har i alle årene løst mange forskellige opgaver, de fleste sammen med Bormosens Monik.

Zanto kan gå i marken for ploven og andre redskaber. Han er også god og tålmodig, når det gælder tømmertræk.

Begge dele har han tidligere været til ved konkurrencer og div. hyggedage i køreselskaber mv.

De senere år har det mest været opgaver foran hestevognene.

 

Det har været foran studentervogne med alt fra små børn på Landsskuet, til studenterture med larmende unge mennesker.

Det sidste er dog gået i stå, fordi festerne nu mest foregår på lastbiler i fuld fart på landevejene.

Der køres også en del ture med en flot grøn vogn, som de købte for få år siden.

Her har han været med til at køre alt fra festival turister i Skanderborg, bryllup, konfirmationer, landsskue, lokale skovture til juleoptog med horn orkester hele vejen igennem Herning gågade op til torvet.

 

Han er også en stabil makker, når nye heste skal starte tilkørsel. Han bliver for tiden brugt som makker til Bormosens Thor.

Det er en ung hingst på 1,5 år efter Elain K. med et rigtig godt sind samt de øvrige af Bormosens hopper som der trænes med.

Zanto er nu 16 år og stadig frisk på opgaverne.

Vi er alle meget glade for ham.

Belgierhistorie fra Niels Grøndahl


Foråret står på spring og dermed også bedækningssæsonen.

Hvor mange hopper vil de tilrådighedsstående hingste betjene?

I 1942 da WW II gik ind i sit andet år steg tillæget af heste enormt og landets hingste fik endnu mere travlt.

Jeg har fundet en skitse som viser antal belgierhingste (små tal) og antal bedækkede hopper (store tal) i de forskellige amter..

Så kan I selv lege lidt med lommeregneren.. Resultatet vil nok gøre nutidens hingste ejere lidt misundelige.


Så har vi en ny historie fra Pernille Lauritsen, 1000 tak for det:


Pernille fortæller:


Hermed en fortælling om Bormosens bedste udstillings hest gennem tiden.

Bormosens Alexandra BE 12454



Det hele startede i 1996. Mine forældre købte en hoppe hos H.P Christoffersen i Dons.

Denne hoppe var bedækket ved Orfus K. Van Zwevezele.

Det resulterede i et smukt hoppeføl som fik navnet Bormosens Alexandra.

Nedenstående viser, at denne hest har bragt mange rosetter, gaver og minder med hjem til vores familie og var nok hele årsagen til, at vi den dag i dag elsker at komme rundt på dyrskuer, og at vi i år er meget kede af, at Landsskue mv. er aflyst.


1999

Fløj 23 point, ærespræmie + kåret 1. A 9 point, Landsskue Herning.

Fløj 24 point, ærespræmie + skuets bedste hest, Aulum Dyrskue

Valgt til årets hoppe i Belgisk Hesteavl Jylland og Fyn


2000

Følhoppe fløj 24 point, ærespræmie Landsskue Herning og Aulum dyrskue


2002

Følhoppe 24 point, ærespræmie, Landsskue Herning

Fløj 24 point, ærespræmie Aulum Dyrskue


2004

Følhoppe 24 point, ærespræmie, Landsskue Herning

Samling med 23 point, ærespræmie, Landsskue Herning

Bronze for 3. bedste samling på tværs af racer, Landsskue Herning

Samling bestod desuden af: Bormosens Bastian, Bormosens Rollo

og Bormosens Samantha

Fløj 24 point, ærespræmie, Aulum Dyrskue


2005

Fløj 24 point, ærespræmie, Aulum Dyrskue


Alexandra har altså sammenlagt opnået 2 x 23 point og 7 x 24 point samt ærespræmier siden 1999

Alexandra fik 5 afkom, Bastian 2000, Rollo 2001, Bormosens Samantha 2002, Felix 2004, og Lucas 2005.


Alexandra døde desværre af tarmslyng d. 17/2 2007


Niels Grøndahl fortæller:

Interessen for den belgiske hest fik jeg fra min mors familie. Jeg var vildt imponeret når de store Hingste kom for at bedække hopperne. Det fik en afgørende betydning for min livsbane som hingste holder.

Min første belgierhingst var den blåskimlede Bombardier de Braibant som Peder og Frede Østergård havde indkøbt som føl opdrættet og fået kåret i 1 kl.

Bombardier de Braibant endte sine dage hos Holger Nielsen på Bølling Sølgaard.

Ved kommentarer/ændringer/billeder til hjemmesiden send venligst mail til webmaster@danskbelgiskhesteavl.dk